Levering af TakeMe lamper
Så er vi endelig kommet skridtet nærmere en løsning for vores TakeMe lamper. Som nogen ved, har det været en lang og sej kamp for os at finde de helt rigtige mikrochips, der kan leve op til vores standard og med alle de funktioner, som vi stiller krav til. Det har desværre ikke været muligt at finde det helt perfekte, så derfor er vi nødsaget til at fjerne funktionen ”opladning af mobil/tablet via USB B stik”. Dvs. du kan ikke oplade din mobil/tablet med TakeMe lampen mere.
Det er selvfølgelig stadig muligt at oplade lampen via USB A stik og alle de andre funktioner, som er beskrevet på produktsiderne.
Prisen vil forblive den samme på trods af den manglende funktion, grundet stigende råvarepriser og inflation.
Vi forventer at starte produktionen op fra mandag d. 6. februar, med levering fra mandag d. 13. februar 2023.
Vi takker fortsat for din forståelse og ser frem til at kunne levere vores TakeMe lamper igen.
Til alle jer der har lampen i ordre, ekspederes disse som de første fra d. 13. februar 2023.